Kurv

Hutter fra Eskadron Platinum

Vis kun:

Brug af hut til den sensitive heste overfor lyde

Er din hest sensitiv overfor lyde under ridning? Så kan det være den helt rigtige løsning at ride med en hut. 

Med en hut kan du hjælpe hesten til at koncentrere sig bedre og bevare fokus, da hutten dæmper lyde. Dette kan være nødvendigt at bruge til træning derhjemme, men særligt også til ridestævner, hvor der sker meget omkring jer. 
Til nogle heste er en hut lavet i et tyndt enkeltlagsmateriale ved ørerne nok til, at du kan få hesten til at holde fokus og koncentrere sig bedre om dig og dine signaler, mens det til andre heste er nødvendigt med mere polstring og et mere lydisolerende materiale som neopren. I dette tilfælde kan en "soundless" hut være den rette løsning.

Beskyt din hest mod fluer og insekter med en hut

Udover den lyddæmpende effekt kan en hut også være anvendelig at bruge til at beskytte din hest mod fluer og insekter under rideturen.
Nogle heste er mere følsomme over for fluer og insekter end andre. For at undgå at din hest ryster på hovedet og føler sig generet, kan en hut være jeres redning. I dette tilfælde er det typisk nok at ride med en hut lavet i et tyndt materiale ved ørerne (du behøver ikke at vælge en "soundless" hut med tykkere ører). 

En hut er ikke for varm for hesten at have på. Så længe du vælger en hut lavet i en åndbart materiale eller lavet i et design med god luftventilation, skal du ikke være bekymret for at give din hest en hut på en varm sommerdag. 

Fra Dansk Rideforbunds side er der ingen krav til, hvordan en hut skal se ud til ridestævner, og det er heller ikke bestemte farver, som er godkendt.
På vores webshop finder du typisk neutrale hutter, så det ikke er hutten, der tager al opmærksomheden. Vælg fx en hut, der matcher i farven til din stævnejakke og/eller dressurkjole. 

Webløsning udviklet af CTWeb