Kurv

Solanum

Solanum - fodertilskud og plejeprodukter der virker!

Hos LANG & LANG har vi et stort udvalg af Solanums tilskuds- og plejeprodukter til heste. Alle produkter er nøje udvalgte, og mange af dem har vi selv testet og afprøvet på egne heste med stor succes og med en virkning, der både kan ses og mærkes. 

Ved spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på 28390174. Vi står klar til at hjælpe dig og at dele ud af vores mange erfaringer med Solanum.

Du kan læse mere om Solanum og deres sortiment under produkterne. 

 

Vis kun:

Solanum og kartoffelekstraktet

Kartoffelvand var starten til det hele hos den danske virksomhed Solanum, da grundlægger Per Prom i 1998 blev ramt af ledsmerter. I sin søgen efter alternative behandlingsformer fandt Per Prom frem til, at kartoffelvand fra kogte kartofler indeholdt aktive stoffer, som kunne fjerne hans ledsmerter. Denne opdagelse blev starten til at udvikle en helsepille til mennesker med kartoffelekstrakt.   

I dag laver Solanum produkter til heste og andre fritidsdyr som hund og kat, og flere af deres tilskudsprodukter har fortsat kartoffelekstrakt som en væsentlig ingrediens.

Et bredt sortiment og naturlige ingredienser hos Solanum

Udover effektive produkter til led- og muskelproblemer, som oprindeligt var Solanums fokus, rummer deres sortiment i dag også produkter med gavnlig virkning på nervøsitet, immunforsvar, hove, hud og pels, pelsskifte, muk, sommerkløe og mave/tarm. Hos Solanum kan du finde produkter mod alle tænkelige udfordringer og problematikker, som du kan opleve med din hest. 

Alle Solanums tilskudsprodukter og plejeprodukter indeholder effektive og aktive ingredienser, og hvor det er muligt anvendes rene planteprodukter oftest af en høj koncentration. 

Solanums produkter er ikke de billigste på markedet. Men når det kommer til vores hestes sundhed og til at løse evt. udfordringer i hverdagen, tror vi på, at det er givet godt ud at betale lidt ekstra for tilskuds- og plejeprodukter - især når det er produkter baseret på naturlige ingredienser, og produkter som vi ved virker. Vi har selv oplevet den effektive virkning på egne heste fra flere af deres produkter. 

Fokus på din hests mave og tarm hos Solanum

Et ting som vi hos LANG & LANG er særligt begejstret for ved Solanum, er, at de med deres fodertilskud har stor fokus på, at hestens mave, tarm og tarmflora fungerer optimalt. Dette skyldes naturligvis, at hestens generelle sundhed er vigtig. Men også fordi en sund mave, tarm og tarmflora er væsentlig for i hvor høj grad, din hest optager tilskudsprodukter. Derfor indeholder flere af Solanums fodertilskud ingredienser som bukkehornsfrø eller præbiotika, som netop fremmer den sunde mave/tarm og optagelsen, så din hest får fuld virkning af tilskudsproduktet.  

Dette gælder fx det muskelopbyggende produkt Solanum Myosin Sport, loppefrøskallerne Solanum Sand Free Max  og Solanum Flex HA til led, ledbrusk og ledvæske.

Dopingfri tilskudsprodukter med Solanum

Solanums tilskudsprodukter og plejeprodukter er som udgangspunkt alle sammen dopingfri ved både FEI og Jockey Club. Skulle andet være tilfældet står det nævnt ved det pågældende produkt.
Vi forsøger at være så oplyste som muligt med de forskellige regler, som gør sig gældende, men husk at det altid er en god idé også selv at kende til de regler, som gælder for din disciplin. 

Skal vi hjælpe dig med Solanum?

Vi ved, at der findes mange tilskudsprodukter og plejeprodukter derude på markedet, og det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør. At vælge fodertilskud og plejeprodukter er meget individuelt og det kan variere fra hest til hest, hvilke produkter (og hvilket mærke), der virker bedst.

Hos LANG & LANG har vi prøvet mange forskellige produkter inden for fodertilskud og pleje i de mange år, som vi har arbejdet med rideudstyr - og på flere forskellige heste enten med udfordringer hjemme og/eller til ridestævner.
Står du og har et specifikt problem med din hest, eller ikke helt ved, hvad jeres udfordring skyldes, så tøv ikke med at kontakte os på 28930174 eller info@langoglang.dk.
Måske vi har stået i samme situation, som dig eller kender til andre kunder, som har og derfor ved, hvad der kan være en løsning. 

Webløsning udviklet af CTWeb