Sådan passer du på dine ridestøvler - Læs Joans 4 gode råd

 

 

Ridestøvler på mål er noget mange ryttere drømmer om. Her hos LANG & LANG Rideudstyr er vi vilde med ridestøvler - eller det vil sige vi er vilde med at hjælpe dig med dine nye ridestøvler. Specielt opmålingen og stillingtagen til individuelle behov er en kunst og kræver viden for at opnå et godt resultat.

Hos LANG & LANG er vi eksperter i læderridestøvler, og vi har Joan, der besidder både mangeårig erfaring og stor ekspertise i opmåling. Det er også derfor vi siger:

 

“Vores ekspertise er din tryghed”.

 

Én ting er hele processen før støvlerne tages i brug, en anden ting er den løbende pleje og vedligehold af dine ridestøvler. Det er nemlig to elementer, der gør en verden til forskel i holdbarheden af dine nye støvler. Vi hjælper dig altid godt på vej, når du modtager dine støvler, og følger du nedenstående 4 råd er du endnu bedre klædt på til at vedligeholde og forlænge levetiden på dine ridestøvler.

 

1. Hold dine ridestøvler tørre

Ideelt set bør du opbevare dine ridestøvler i et lunt og tørt rum, som fx et opvarmet sadelrum, fremfor i et stævne- eller staldskab. Dette særligt efter en varm ridetur eller i de kolde måneder, hvor fugt har svært ved at fordampe. Er det ikke en mulighed for dig, så er et godt råd at tage ridestøvlerne med hjem en gang imellem og lad dem tørre godt indendørs. Lad dog aldrig dine støvler stå op ad direkte varme som fx en radiator eller en brændeovn, da dette vil udtørre læderet. 

Husk engang imellem at tage indersålerne ud af dine ridestøvler. Dette for at sålerne kan tørre ordentligt, men også for at dine ridestøvler får mulighed for at tørre under sålerne. Husker du at gøre dette, minimerer du væsentligt risikoen for, at dine støvler mugner indvendigt. 

 

2. Rengør og plej dine ridestøvler regelmæssigt

For at holde dine ridestøvler smidige og pæne er det vigtigt at pleje dem regelmæssigt med skocreme. Anvend en skocreme, der er anbefalet af producenten eller os som forhandler. Du kan pleje dine ridestøvler på flere måder, alt efter hvilken type læder/skind dine støvler er lavet af. 

Som grundregel er en transparent skocreme god til almindelig pleje i dagligdagen, mens en farvet skocreme er god, hvis læderet har brug for at blive frisket ekstra op.

Klik her og se skocreme i forskellige farver

Inden du pudser dine ridestøvler med et plejende produkt, er det vigtigt, at du rengøre dem. Brug en klud opvredet i lunken vand eller en cleaner som fx den fra Petrie eller Collonil og fjern skidt og snavs fra støvlerne. Vær særligt opmærksom på at få alt sved fra hesten tørret af på indersiden af dine støvler, så det ikke kommer til at sidde som indgroet snavs. Indgroet sved er en af de værste syndere, når det kommer til at forringe levetiden på dine støvler. 

Brug endelig ikke våd- eller babyservietter til at rengøre dine ridestøvler med, da disse indeholder kemi, som ikke er godt for læderet på dine støvler (eller andet læderudstyr for den sags skyld).   

Deniro anbefaler, at du også pudser dine ridestøvler på indersiden. Dette skyldes, at det er på indersiden, at støvlerne får det største slid samt er mest udsatte for snavs og dermed også for udtørring, hvis læderet ikke bliver plejet. Netop udtørring af læderet er en af de mest hyppige grunde til, at levetiden på ridestøvler forringes. Udtørres læderet er risikoen høj for, at dine ridestøvler går i stykker fx ved at sprække. 

Vores anbefaling er, at du som udgangspunkt skal pudse dine ridestøvler på indersiden for at undgå ovenstående. Men start med at bruge dit valgte pudseprodukt på et lille sted, inden du pudser hele indvendige side. På denne måde kan du tjekke, om dine støvler vil komme til at knirke af det produkt, du pudser med, når der kommer friktion mod din sadel. 

Klik her og se hele vores udvalg af produkter til rengøring og pleje af ridestøvler

 

3. Brug lynlåsspray

Brug lynlåsspray regelmæssig og specielt efter en våd ridetur, hvor dine ridestøvler er blevet beskidte af sand mm. Selv bittesmå sandkorn eller andet nærmest usynligt skidt kan ødelægge tænderne på lynlåsen, eller få lynlåsen til at lyne skævt op. 

En lynlåsspray er hos mange et overset produkt, men med regelmæssig pleje af lynlåsen på dine ridestøvler, øger du holdbarheden betragteligt.

 

4. Husk dine stigremme

Et punkt som vi hører mange ikke tænker over, som kan give unødigt slid, er stigremmene. Når du rider, skaber stigremmene en naturlig friktion mod indersiden af dine ridestøvler i og med, a vi alle sidder med bevægelse i sadlen. Er dine stigremme stive eller slidte vil de forårsage unødigt slid på dine støvler. 
Det er derfor vigtigt at pleje dine stigremme regelmæssigt med læderfedt eller -balsam, så de er bløde og smidige og dine støvler forbliver i god stand.

 

Med disse enkle råd kan du forlænge dine ridestøvlers levetid og sikre, at de fortsætter med at give dig den støtte og komfort, du har brug for, når du rider. 

Husk altid at læse den indlægsseddel der følger med dine nye ridestøvler, som beskriver, hvordan du skal holde støvlerne. 

Kontakt os endelig på 28 93 01 74 for yderligere råd eller vejledning næste gang du skal have nye ridestøvler.

Kærlig hilsen Kathrine & Joan

 

Privatlivspolitik Cookiepolitik