Kategorier

Pleje og tilbehør til ridestøvler

Her kan du finde alt, hvad du skal bruge for at kunne give den bedste pleje til dine læderridestøvler og andet fodtøj, som du bruger i stalden. Find alt fra støvlestivere, støvletasker, lynlåsspray til diverse læderpleje og skocremer der passer til forskellige typer af læder.

For at sikre en lang levetid på dine ridestøvler, jodphursstøvler, staldstøvler eller gummistøvler er det vigtigt at anvende de korrekte plejemidler. Vi anbefaler derfor altid at sætte sig ind i de behov for pleje, som dine valgte støvler har.  

Udforsk vores udvalg hos LANG & LANG og giv dine ridestøvler den opmærksomhed og kærlighed, de fortjener!

Klik her for at læse guide til pleje og vedligehold af ridestøvler

 

preload spinner

Pleje og vedligehold af ridestøvler

Læderridestøvler er en stor investering for mange ryttere, og det er derfor vigtigt at give dem den rette pleje for at sikre, at de bevarer både funktionalitet, komfort og udseende i mange år fremover. Læder er et naturligt materiale, der bliver påvirket af både vejr og slid fra daglig brug. Men med den rette pleje og vedligeholdelse kan dine ridestøvler holde sig både flotte og komfortable.

Hos LANG & LANG tilbyder vi et udvalg af plejeprodukter, der er specielt udviklet til at hjælpe dig med at pleje og vedligeholde dine læderridestøvler. 
Uanset om du har ridestøvler til hverdagsbrug eller konkurrencer, vil den rette pleje sikre, at de forbliver i topstand selv efter mange timers ridning.

 

Vælg de rigtige plejeprodukter

Hos langoglang.dk finder du et nøje udvalgt sortiment af plejeprodukter til læderridestøvler, der er specielt designet til at opretholde læderets kvalitet og forlænge levetiden på dine ridestøvler. Vores produkter er af høj kvalitet og er anbefalet af fx DeNiro og Petrie at bruge til deres ridestøvler. 
Med den rette pleje kan dine læderridestøvler ikke kun holde længere, men også opretholde deres komfort og funktionalitet. Hos LANG & LANG finder du læderprodukter der er velegnede at bruge til både daglig pleje og dybdegående vedligeholdelse, så du kan sikre, at dine støvler er klar til at yde deres bedste – uanset om du er på træningsbanen eller til stævner.

 

Hvorfor pleje dine læderridestøvler?

Læder er et naturligt materiale, der, ligesom vores hud, har brug for pleje for at holde sig sundt. Uden den rette pleje kan læderet blive tørt, hvilket kan føre til revner og skader. Dette påvirker ikke kun ridestøvlernes udseende, men også deres funktionalitet og støtte til dig under ridning. Ved at give dine støvler regelmæssig opmærksomhed kan du sikre, at de holder deres fleksibilitet og komfort, samtidig med at de bevarer deres flotte udseende.

 

Hvordan pudser man sine ridestøvler? 

Læs med her og få vores trin-for-trin guide til pleje og pudsning af læderridestøvler. I denne guide giver vi dig opskriften på at holde læderet pænt. 

  1. Rengøring af ridestøvlerne: Det første skridt i plejeprocessen er at rengøre dine støvler grundigt. Efter en ridetur kan støvlerne være dækket af snavs, mudder, sved fra hesten eller støv. Dette forringer holdbarheden på støvlerne og får læderet til at miste sin naturlige glans. 
    Er der sand eller mudder på dine ridestøvler, er det en god idé forsigtigt at fjerne dette med en blød børste, inden du fjerner resten af skidtet og sved fra støvlerne med en klud opvredet i lunken vand eller med en cleaner som fx den Petrie laver. Brug ikke kluden først på sand elle mudder, da du kan komme til at ridse dine støvler ved at tørre kluden henover de små sandkorn på læderet.
    Vær opmærksom på ikke at bruge for meget vand ved rengøring, da læderet ikke må blive gennemblødt. Brug ej heller vådservietter/babyservietter til at rengøre dine ridestøvler med, da disse indeholder kemi, som på sigt kan ødelægge læderet. 
     
  2. Tørring: Efter rengøring er det vigtigt at lade dine støvler tørre ordentligt. Det samme er gældende, hvis dine ridestøvler er blevet våde efter en ridetur. Støvlerne skal lufttørre naturligt. Stil dem ikke tæt på varmekilder som fx en radiator, da dette tørre læderet ud og kan få det til at sprække og revne.
    Ideelt set bør du have dine ridestøvler stående i en tørt og tempereret rum som fx et opvarmet sadelrum. Har du ikke mulighed for dette, anbefaler vi, at du tager dine ridestøvler med hjem i ny og næ og lader dem tørre indendørs. Det er vigtigt at holde for øje, at dine støvler tørres jævnligt - specielt efter en varm ridetur eller når det er koldt, da fugt derved har svært ved at fordampe. Fugt kan over tid ødelægge læderet og få dine ridestøvler til at mugne. 

    Husk også indersålerne! Tag gerne indersålerne ud af dine støvler engang imellem, når du er færdig med at ride. Dette er både for, at sålerne kan tørre og for at dine ridestøvler bedre kan tørre indvendigt i foden. Dette råd minimerer væsentligt, at dine støvler mugner indvendigt.  
     
  3. Påføring af plejeprodukt: Når dine støvler er rene og tørre, er det tid til at give dem pleje og næring. Brug et læderplejeprodukt der passer til dine støvler og det materiale, de er lavet af. Vi har et bredt udvalg af skocremer og plejemidler. Nogle passer til ridestøvler lavet i almindeligt læder, mens andre produkter er egnet til støvler i brushed læder, nubuck mv. 
    Et plejende læderprodukt smidiggør og genopliver læderet samtidig med at beskytte mod ridser og forhindrer læderet i at blive tørt. Påfør et tyndt lag med en blød klud eller medfølgende svamp og massér det forsigtigt ind i læderet. 
     
  4. Polering: Er dine ridestøvler lavet i almindeligt læder, kan du - når dit læderplejeprodukt er tørret ind i læderet - polere dine ridestøvler for at give dem flot glans. Der er flere muligheder at polere med. Brug en ren, blød klud, en poleringsbørste, en lammeskindshandske eller en nylonstrømpe. Vi anbefaler først at bruge en poleringsbørste for derefter at give dine støvler den sidste finish med enten en lammeskindshandske eller en nylonstrømpe. Dette giver støvlerne en flot glans. 
    Hvad end du foretrækker at bruge, polér da i forsigtige, cirkulære bevægelser. 

    Med ovenstående guide er du også klar til at skinne med dine ridestøvler til ridestævner. 
     
  5. Opbevaring: Udover den regelmæssige pleje, er det også vigtigt at være opmærksom på de daglige forhold, du udsætter dine ridestøvler for. 
    Vi har været inde på det før - sørg for at opbevare dine støvler et tørt og lunt sted, når de ikke er i brug, samt væk og ikke op ad direkte varmekilder.

    Opbevar gerne dine ridestøvler i en støvletaske, da denne beskytter mod ridser. Vælg en støvlestaske med udluftning, så dine støvler kan ånde der i. Brug også gerne støvlestivere. Disse bevare støvlernes form og minimere uønskede folder og at støvlerne falder for meget sammen omkring anklen, hvor skaftet er sat på foden.

    Dertil er det en god idé at undgå at bruge dine læderridestøvler i ekstreme vejrforhold som kraftig regn eller mudder, da dette kan få læderet til at blive beskadiget, hvis det ikke plejes ordentligt efterfølgende.
     

Pas godt på dine ridestøvler

Én ting er pleje af læderet en anden ting er pleje og vedligehold af lynlåsen. De fleste ridestøvler i dag laves med en lynlås - dette gælder i hvert fald læderridestøvler. Udover pleje af læderet på dine ridestøvler er det også vigtigt, at du husker at bruge en lynlåsspray til lynlåsen. En lynlås i ridestøvler, staldstøvler og jodhpurssstøvler er udsat for megen slid og for meget skidt og snavs i stalden og på ridebanen/ridehuset. Men en lynlåsspray kan du give lynlåsen en chance for at holde længere og minimerer, at tænderne på lynlåsen knækker eller trækkes skæve.

Privatlivspolitik Cookiepolitik