Kategorier

DeNiro

Design selv dine ridestøvler hos LANG & LANG 

Hos LANG & LANG er vi specialister i at tage mål til læderridestøvler, og vi har +20 års erfaring med opmåling og design. De fleste DeNiro ridestøvler hos os er designstøvler, som bestilles hjem til kunder efter deres ønsker til design mv. Vi har dog altid et lille udvalg af DeNiro støvler på lager.

Book tid til måltagning af ridestøvler på 28930174 eller info@langoglang.dk. Bor vi langt fra dig, kan vi evt. mødes på en stand til et ridestævne. Under ridestøvlerne kan du læse mere om DeNiro og processen med opmåling af læderridestøvler hos os.

Vores ekspertise er din tryghed

 

preload spinner

DeNiro - kvalitets ridestøvler med smukke detaljer 

Italienske DeNiro er en af verdens førende producenter af læderridestøvler, og de laver både ridestøvler på special- og standardmål. 
DeNiro er synonym med kvalitet, og med mere end 30 års erfaring bliver de håndlavet ridestøvler lavet i topkvalitet på DeNiros egen fabrik i Italien ud fra filosofien “Quality, Style and Innovation”.

Dertil er DeNiro et af de ridestøvle brands - hvis ikke dét brand - med det største designunivers.

Hos DeNiro finder du et stort måleskema over standardstørrelser på alle deres modeller. Passer du ikke på standardmål, er det også muligt at lave ridestøvler efter mål med enten et lille måletillæg med få reguleringer, eller hvor ridestøvlerne skræddersyes 100 % efter dine ben.

Et sortiment til enhver smag hos DeNiro

Hos DeNiro har de et stort sortiment af forskellige modeller, som - vi godt tør sige - imødekommer enhver smag og ønsker.
Om du er dressur-, fritids- eller springrytter, og om du dyrker ridning som hobby eller professionelt, så har DeNiro garanteret en model, der passer til dig. 

DeNiro er vores bestseller brand indenfor lange læderridestøvler, og vi kan bestille alle modeller hjem fra DeNiros sortiment. Uanset hvilken disciplin du rider, er vi sikre på, at du vil blive glad for et par DeNiro. 

De tre bedstsælgende modeller hos LANG & LANG er DeNiro Bellini, DeNiro Raffaello og young ridestøvlerne Deniro Tricolore.

DeNiro Bellini ridestøvler

DeNiro Bellini er en dressurstøvle med den kendetegnede smalle ankel og høje bue. Den smalle ankel gør, at støvlerne sidder tæt omkring dine ben og giver en god pasform og komfort. Derudover tilføjer den smalle ankel også et elegant udtryk og en god støtte. 

Som en klassisk dressurstøvle lukkes DeNiro Bellini med en lynlås på indvendig side af skaftet, og skaftet er afstivet. Lynlåsen sidder, så den hverken mærkes mod dine ben under ridning eller skarver din sadel. 

På DeNiro Bellini er ydersiden af skaftet afstivet, mens både ankel og inderside er beholdt blød og fleksibel. Med denne kombination vil du føle en støtte til benene, men uden at gå på kompromis med den tætte kontakt ind til hesten. Hvor afstivningen på skaftets yderside samt syningerne omkring anklen er placeret, er nøje udtænkt af DeNiro, så du mærker en optimal bevægelsesfrihed og komfort under ridning.  

DeNiro Raffaello

DeNiro Bellini og DeNiro Raffaello har mange ligheder og begge modeller er elegante ridestøvler til dressur. Med en DeNiro Raffaello får du også et afstivet skaft på ydersiden, den bløde inderside og den tætte kontakt ind til hesten, samt lynlåsen er ligeledes placeret på indvendig side. 
Den store forskel mellem de to modeller er designet af ankel. Hvor DeNiro Bellini er designet med en smal ankel, får du med en DeNiro Raffaello lidt mere plads over vristen og omkring anklen. Så har du fx en høj vrist eller har brug for mere plads omkring anklerne, anbefaler vi at vælge en model Raffaello. Denne er også en klassisk ridestøvle med en elegant høj bue på 8 cm.

Med den høje bue sidder DeNiro Raffaello flot og med ligeså meget elegance på benene som DeNiro Bellini. 

DeNiro young ridestøvler Tricolore

Er du fritidsrytter-, unghesterytter eller juniorrytter kan du naturligvis også bruge ovennævnte modeller. Men til disse ryttere samt til springrytterne er de mest populære modeller hos os DeNiro Tricolore Smooth og DeNiro Tricolore Quick. Fælles for disse er, at begge modeller lukkes med en lynlås bag på i stedet for på indvendig side, samt at de har et elastisk panel ved siden af lynlåsen. Dette gør ridestøvlerne mere fleksible i lægmålet, hvilket er en fordel for en juniorrytter, der måske endnu ikke er færdig med at vokse i sit lægmål. Ydermere er Tricolore modellerne også blødere i læderet, de har ikke et afstivet skaft og det er generelt mere fleksible støvler at have på kontra både DeNiro Bellini og DeNiro Raffaello, hvilket for nogle ryttere giver en større komfort.

DeNiro ridestøvler til bred læg og/eller korte ben

Har du problemer med at finde et par læderridestøvler, der passer perfekt til dine ben? Måske har du en bred læg og mangler et par ridestøvler med ekstra vidde? Eller måske du ikke er så høj og har problemer med at finde det perfekte par med et kort skaft, og som også passer perfekt til dit lægmål?

Fortvivl ej - vi har hjulpet andre, som har stået i samme situation som dig. For at få de perfekte ridestøvler, behøver du ikke nødvendigvis at skulle ud i at have lavet et par læderridestøvler efter mål. Hos DeNiro har de et stort standardskema, som går op til 44 cm i lægmål og ned til 38 cm i højden. 
Laves dine nye ridestøvler efter mål kan nærmest alt lade sig gøre - vi har endnu ikke oplevet, at vi i samarbejde med DeNiro ikke har kunnet hjælpe med at lave drømmeridestøvlerne. 

Top læderkvalitet hos DeNiro med WRAT behandling

Hos DeNiro bruger de kun læder i absolut topkvalitet, og alle deres modeller er lavet i kalveskind. Dertil bliver alle ridestøvler uanset model også behandlet med DeNiros egen patenterede teknologi WRAT - Water Resistant Advanced Treatment. Denne behandling gør læderet modstandsdygtigt over for ridser, og giver det en beskyttende, vandafvisende barriere uden at gå på kompromis med ridestøvlernes åndbarhed. Du mærker resultatet ved, at dine fødder holdes tørre i en hygiejnisk miljø.  

Komfortable og patenterede Vibram såler

Alle DeNiros læderridestøvler leveres med en patenterede Vibram sål. Denne sål er opbygget i flere lag: en ydersål i det holdbare og vandtætte Vibram gummi, en midtersål med ventilerende og vandafvisende effekt og til slut en blød og stødabsorberende indlægssål i læder. Tilsammen giver denne opbygning det bedste klima til dine fødder, som både er hygiejnisk og antibakterielt.   

DeNiro ridestøvler på tilbud

Er du på udkig efter et par DeNiro ridestøvler på tilbud? Så kan du være heldig at finde dem hos os. Engang imellem sætter vi vores lagerstøvler ned med rabat. Så det er med at holde øje her på langoglang.dk eller på vores profiler på både Instagram og Facebook. Ridestøvler på tilbud vil blive meldt ud disse steder, og det er med at være hurtig - for som oftest er det kun få modeller ad gangen, der bliver sat ned til skarpe priser. 

Fokus på dine behov hos LANG & LANG

Ved køb og bestilling af læderridestøvler, er det vigtigt, at du får den model, der passer dig bedst. Den forkerte model kan give en utilfredsstillende oplevelse af ridestøvlerne og det på trods af rigtige mål.

Hos os ved LANG & LANG Rideudstyr går vi meget op i at tage dig fuldt ud med i processen. Du skal føle dig 100 % tryg ved at designe og købe dine nye læderridestøvler hos os. Vi tager derfor en snak om dine behov, dine ønsker, dine forventninger, og hvilke slags ridestøvler du har været vant til at ride med før.
Vi spørger ind til, hvad der fysisk passer bedst til dine ben - måske har du nogle udfordringer, vi skal tage højde for. Det kan fx være knyster eller forskel på størrelse på dine læg, som vi skal tage højde for, når vi tager mål.  
Alt dette sammen giver os en pejling om hvilken af DeNiros model, der passer bedst til dig. 

Vi har altid et udvalg i butikken af DeNiro ridestøvler af forskellige modeller. Kan du passe nogle af disse, kan du prøve dem og få en fornemmelse af ridestøvlernes pasform og komfort. 

Når vi modtager dine nye ridestøvler fra DeNiro, ser vi helst, at du har mulighed for at komme i vores butik og afhente dem, fremfor at vi sender dem til dig. Dette skyldes at vi gerne vil se dig prøve støvlerne. Vi får her en dialog, om støvlerne er, som de skal være, og om de sidder, som de skal - vi ser dig tage dem på - vi tjekker ridestøvlerne efter for evt. fejl (også selv om de allerede har været igennem DeNiros strenge kvalitetskontrol) - og vi vurderer, om støvlernes mål passer overens med de mål, som vi har taget af dine ben. Alt dette fører vi ind i en logbog, så hvis der skulle gå hen og blive noget på et senere tidspunkt, så har vi det hele skrevet ned. Dette er en tryghed for både dig og for os.  

Bor du ikke i nærheden af os, ser vi, om vi kan mødes fx til et ridestævne, hvor vi har stand. 

Leveringstiden ved DeNiro er typisk 6-10 uger. 

Det er ikke muligt at afbestille et par læderridestøvler, når du har lavet en bestilling hos os. Dette skyldes, at støvlerne er en specialbestilling i design og mål.
Oplever du ændringer i dine ben, efter vi har taget mål af dig og sat dine støvler i bestilling, er det vigtigt, at du kontakter os, da disse ændringer skal gives videre til DeNiro, så de får muligheden for at tilpasse støvlerne, inden vi modtager dem.

Har du spørgsmål, eller skal vi hjælpe dig med at lave dine drømmeridestøvler, er du altid velkommen til at kontakte os på 28930174 eller på info@langoglang.dk

 

Privatlivspolitik Cookiepolitik